Foto Thomas Rasmussen
SDR. VISSING - Igen i år blev der slået telte op og åbnet ølkasser på marken ved Mosstock Festival – Danmarks ældste af sin slags. Festivalen bød på tre døgn med musik, mad og magiske øjeblikke, hvor både børn, bedsteforældre og bongo-trommer fandt fælles fodslag.
Af Jørn Kildall. Foto Thomas Rasmussen
Der er noget helt særligt ved at se en bar mark forvandle sig til en lille landsby af musikglade mennesker. Og i år var ingen undtagelse. Fra torsdag eftermiddag til lørdag aften lød der liflige toner over landskabet, mens folk ankom i hobetal – nogle med festivalerfaring i bagagen, andre med klapstole og klapvogn.
– Det er lidt ligesom juleaften, bare uden risengrød og med langt flere tatoveringer, griner festivalfrivillig Birgit, mens hun balancerer to termokander og en pose rundstykker.
Startskuddet lød torsdag klokken 16, hvor festivalen blev åbnet med den traditionsrige Jam-session – og herfra gik det ellers derudad i et tempo, der kun blev afbrudt af toiletbesøg og spontane dansepauser.
Foto Thomas Rasmussen
Musik med modersmærke og masser af potentiale
Programmet i år havde et solidt fokus på amatørbands – ikke amatøragtige, bare endnu ikke opdaget af verden. Og hvem ved? Måske stod vi der midt i teltduften og lyttede til den næste Emmelie de Forest eller Saybia.
– Der er virkelig mange dygtige unge. Jeg fik faktisk kuldegysninger flere gange, siger festivalgæst Niels på 57, der havde taget sin niece med for første gang. Hun havde til gengæld taget glitter i hele ansigtet – “man skal jo blende ind,” som hun sagde.
Og blendet ind, det gjorde hun. For Mosstock handler ikke kun om musik – det handler om fællesskab, nærhed og det der umiskendelige "vi ses igen næste år"-blik, man sender hinanden lørdag nat, lige før man vælter om i soveposen.
Foto Thomas Rasmussen
Frivillige og fynsk festivalånd
Det hele kunne ikke lade sig gøre uden de mange frivillige, som med et smil og en walkie-talkie sørgede for alt fra affaldssortering til børneunderholdning. Og ja – ungerne blev bestemt ikke glemt. I børneområdet blev der malet, grinet og bagt snobrød, mens de voksne tog en svingom eller en tår af noget gyldent.
– Det her er min tredje Mosstock. Det er ligesom en sommerferie i miniformat – bare med mere støv, fortæller Anne Marie fra Odense med et grin og et blafrende telt i baggrunden.
Mads fra teltbaren opsummerede det egentlig meget godt:
– Når musikken spiller og folk står i baren og smiler – så ved man, at det hele er det værd.
Foto Thomas Rasmussen
Og næste år?
Der var støv på skoene, ømme ben og et lille stik af vemod, da sidste tone ebbede ud lørdag aften. Men der var også en ro – for vi ved det jo godt: Mosstock kommer igen næste år. Det gør den bare.
Så er det nu, du noterer datoen i kalenderen og lover dig selv at huske både solcreme og gummistøvler. For Mosstock – det er ikke bare en festival. Det er en følelse.
